Ved at samle ressourcer fra EU-landene styrker EU-budgettet EU's økonomi og geopolitiske position. Det forbedrer tilværelsen for de 450 millioner mennesker, der bor i EU i dag.
EU-budgettet finansieres fra følgende kilder:
-
en andel af hvert EU-lands bruttonationalindkomst baseret på dets velstand
-
told på import fra lande uden for EU
-
en lille del af den moms, som opkræves i hvert EU-land
-
et bidrag baseret på mængden af ikkegenanvendt plastemballageaffald i hvert EU-land
-
andre indtægter, f.eks. bidrag fra tredjelande til visse programmer, morarenter og bøder samt eventuelle overskud fra det foregående år.
Disse kilder kaldes EU's "egne indtægter". EU drøfter i øjeblikket nye egne indtægter for at diversificere og reformere EU-budgettets indtægtskilder. I fremtiden kan de f.eks. være knyttet til drivhusgasemissioner eller virksomhedernes overskud.
EU-budgettet er baseret på princippet om, at udgifterne skal modsvares af indtægter, hvilket betyder, at de årlige indtægter fuldt ud skal dække de årlige udgifter.
Desuden kan Kommissionen ifølge EU-traktaterne optage lån på de internationale kapitalmarkeder på EU's vegne. Siden 2021 har Kommissionen rejst midler på kapitalmarkederne for at finansiere sin genopretningsplan efter covid-19, NextGenerationEU. Disse EU-obligationer vil blive tilbagebetalt over en lang periode frem til 2058.